onsdag den 27. marts 2013

Kære Matilde, denne blog er til dig!

Nu er jeg i gang! Mens du træder elefanterne flade på den anden side af jorden, sker der endelig noget, og det er såååååå skønt!


Jeg hugger med arme og ben fra Mumitroldene, dvs. fra Tove Jansson, men det er ikke fordi det skal ligne, jeg tager bare hendes kompositioner som udgangspunkt.
OK, dette første forsøg er ret naturtro, men alligevel en abstraktion i forhold til hendes tegninger.



 Og så skete der det, at Ludvig absolut VILLE ligge på skødet af mig, og så kunne jeg ikke andet end at tegne hende! Det var den dag, jeg KUN måtte tegne og male, mens Amalie var i skole...


Jeg fik lyst til at afprøve noget. Bare tegne de væsentligste linier fra nogle Mumi-tegninger og farvelægge dem, for derefter at omkranse dem med sorte konturer uden at tænke på noget som helst med dybde eller de rigtige farver. Og alle blyantstreger skulle være dækket med sort streg uanset, om det gav mening eller ej. En måde at hylde et tilfældighedsprincip, fordi penslerne er ret svære at styre.


DET HER er IKKE Mumi. Men derimod en idé fra en fra min balladegruppe, et "syn" hun har haft. Bølger der i virkeligheden var kvindehoveder med tørklæder på. Meget billedligt og inspirerende. Dette var mit 3.forsøg, heraf 2.forsøg med denne teknik. Jeg blev enig med mig selv om at droppe det tilfældige og faktisk male, så man godt kan se, at jeg kan... :P


"Og så blev jeg ædt af en haj..." Billedkomposition inspireret af Mumi, men historien er mit "syn", en tur i en måske norsk fjorde med fjeldsider, hvor jeg bl.a. blev ædt af en haj... Men det gjorde ikke noget!
Jeg tror også den vil have godt af et nyt forsøg ved lejlighed, så jeg kan fortælle den historie og den stemning mere som jeg syntes det var.

Mon ikke det her er Synapsekløften? Tyvstjålet fra Mumi igen...


Sidste nye. Inspiration fra et foto af en dygtig fotograf, der hedder Ragne Sigmond. Det kunne også godt klare en ekstra gang i maskinen, hvor jeg finder ud af, hvad det er jeg vil.

Det er bare så godt at være kommet i gang. At være skabende på denne måde. Og ikke nødvendigvis selv skulle opfinde det hele fra bunden, men lade sig inspirere og finde sin egen måde at arbejde med det på. Er ret vild med denne metode, men lige pludselig finder jeg sikkert på noget andet.